Maniitsoq er beliggende på en ø af samme navn i Qeqqata Kommunia i Vestgrønland. Med 3.063 indbyggere i 2024 er det Grønlands sjettestørste by. Byen er kendt for sin dramatiske natur med høje fjelde og dybe fjorde, hvilket har givet den tilnavnet “Grønlands Venedig” på grund af de mange kanaler og broer i området.
Historie:
Området omkring Maniitsoq har en lang historie, og arkæologiske fund viser, at der har været bosættelser i regionen i mere end 4.000 år.
Den nuværende by blev grundlagt i 1782 af danske kolonister under navnet Nye-Sukkertoppen. Bosættelsen blev flyttet fra det oprindelige Sukkertoppen, som var en handelsstation oprettet i 1755 ved den nuværende bygd Kangaamiut. Med tiden gik man tilbage til det oprindelige grønlandske navn, Maniitsoq, som betyder “det ujævne” – en henvisning til det klippefyldte terræn, byen er bygget på.
Erhverv og fritid:
I dag er fiskeri og fangst byens vigtigste erhverv, men Maniitsoq er også blevet et populært mål for heliskiing og lystfiskere, der søger efter fjeldørred.
